Annonce
Kendte4 timer siden

TV 2-stjerne Jacob Lohmann om dagene med børnene: - Hvad fanden skete der?

Skuespilleren nyder livet med sin familie på deres landejendom. Her forsøger han at nedtone frygten og finde de positive nyheder
Livet på landet er skønt for Jacob Lohmann, 51, og hans to børn og kone.
Livet på landet er skønt for Jacob Lohmann, 51, og hans to børn og kone.
 Fotos: Søren Juul Lamberth, Gregers Overvad, TV2(Mike Kollöffel)
Annonce

Der er en ro og glæde over Jacob Lohmann. Den 51-årige skuespiller er på mange måder den diametrale modsætning til den tidligere jægersoldat, han spiller i TV2-serien ”Oxen”.

– Jeg har alt, hvad jeg kan pege på af lykke i mit liv. To dejlige børn og et dejligt sted at være og et job, som er det bedste, jeg kan forestille mig, jubler Jacob, da SE og HØR møder ham i forbindelse med, at han spiller hovedrollen i ”Oxen”.

Han er gift med Louise Hauberg Lohmann og sammen er de forældre til fireårige Ida og Carl på seks år. De bor på en landejendom ved Veksø i Nordvestsjælland.

– Når man har børn i mine børns alder, så går dagen nærmest bare, og så sidder jeg klokken 22 om aftenen og tænker, hvad fanden skete der? Jeg sidder og spiller Afrikas stjerne, og drømmer om at finde stjernen, for min datter plejer at finde den før mig, siger far Lohmann og griner.

I privaten er det Louise Hauberg Lohmann, 45, der gør Jacob lykkelig på deres landsted.
I privaten er det Louise Hauberg Lohmann, 45, der gør Jacob lykkelig på deres landsted.
 Foto: Gregers Overvad

I anden sæson af ”Oxen” er den tidligere soldat jaget vildt, og han formår til sin store ærgrelse ikke at være der for sin søn. Jacobs liv står i skærende kontrast til Oxens. For selv om han elsker at spille karakteren, så er det langt fra hans eget liv.

– Der er ikke noget, som jeg ville finde mere ubehageligt end at ligge i en hule i Afghanistan og blive skudt på. Jeg tror ikke, det er fordi, Oxen specielt godt kan lide det, men det er bare der, han er i sit es.

Annonce

Jacob forklarer Oxens komplekse karakter med, at konflikter er det, han kan forstå og omfavne, mens det er svært for ham at være i familiens skød og at fungere i samfundet.

– Oxen mærker tydeligt uretfærdighed omkring sig og har en meget stor retfærdighedssans. Jeg tror, han er uløseligt bundet til at ville gøre verden til et bedre sted, og jeg tror han oplever verden som et totalt forfærdeligt sted, forklarer Jacob.

Jacob Lohmanns karakter ”Oxen” er jaget vildt i den anden sæson af TV2-serien.
Jacob Lohmanns karakter ”Oxen” er jaget vildt i den anden sæson af TV2-serien.

Må lukke ned

Lige så godt som Lohmann kan forstå sin karakter, lige så lidt deler de holdninger.

– Jeg har læst, at vi aldrig har haft det så godt, som vi har det nu i hele verden, og det forholder jeg mig virkelig til, siger han.

Annonce

– Der er færre fattige. Færre røverier og mindre svindel, uddyber han.

Han forsøger ikke at begrave sig mediebilledet, der hele tiden fortæller om Gaza, Putin, Yemen og Sudan, men forsøge at se realistisk på situationen.

I ”Oxen” for Jacob Lohmann stærkt modspil af  Josephine Park ,   Birgitte Hjort  Sørensen  og   Ellen  Hillingsø .
I ”Oxen” for Jacob Lohmann stærkt modspil af Josephine Park , Birgitte Hjort Sørensen og Ellen Hillingsø .

– Jeg følger med i de konflikter, og hvad der sker ude i verden. Men jeg er simpelthen også nødt til at lægge det helt væk og lukke for mine apparater. Jeg synes, det er vigtigt at følge med, men det må ikke gå udover mit eget liv, mener skuespilleren.

– Der er nogle mennesker ude i verden, som kæmper en kamp for frihed, og at vi alle skal have det godt. De kæmper på en måde for os, men hvis jeg så også går ned med flaget og bliver depressiv over, at verden ser ud som den gør, så er det jo til ingen nytte, siger den optimistiske skuespiller.

Trænet af soldater

Rollen som Oxen har for anden gang fået Jacob Lohmann i sit livs form.

– Jeg var endnu engang helt forundret over, at det kunne lade sig gøre. Det havde jeg aldrig troet, og det var takket være to soldater, som efterhånden er blevet mine gode venner, siger skuespilleren.

Soldaterne har hevet ham rundt i manegen, og selv om det nu er et år siden de optog serien, så har han forsøgt at holde det ved lige, og han håber også, at det smitter af på børnene.

– Min søn Carl er også med (til træning, red.). Jeg håber det inspirerer dem til at få et aktivt fysisk liv. Vi frygter alle frygter, at de ender foran en skærm, mener Jacob.

Annonce

Sponsoreret indhold