Kendte5. august 2019

TV 2-stjerne får job på "Go' aften Danmark"

Den tidligere TV-vært Line Ernlund har fået job som redaktionschef på Go' aften Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/line_ernlund6.jpg
 Foto: Jan Johansen/TV 2

Den tidligere TV 2-vært Line Ernlund sagde sit job op som pressechef for Liberal Alliance kort efter det elendige valgresultat, som partiet led ved seneste folketingsvalg.

Line Ernlund kom dog ikke til at stå uden job særlig længe, da hun nu er blevet redaktionschef på TV 2's flagskib "Go' aften Danmark.

Det meddeler Line Erlund på sin Linkedin ifølge B.T..

Her skriver den tidligere sportsvært, at hun ser frem til at lave fjernsyn igen.

"Første dag på nyt job som redaktionschef hos Nordisk Film. Glæder mig vanvittigt meget til at lave tv igen," skriver Line Ernlund.

Den 45-årige journalist glæder sig til at fortælle historier til danskerne efter to år som presserådgiver for Liberal Alliance.

"Glæder mig til at, red.) fortælle historier. Arbejde med udvikling & engagement. På et af de stærkeste brands – nemlig "Go' aften". Og ikke mindst at gøre det i samarbejde med en række af de dygtigste tv-folk," skriver Line Ernlund.

Line Erlund har tidligere arbejdet som sportsvært, hvor hun blev kåret som årets kvindelige sportsvært i 2008.

Sponsoreret indhold