Annonce
Kendte16 timer siden

TV 2 laver stor ændring: Udvider sendefladen og siger farvel til Abdel på "Go' aften Live"

Hvis TV 2’s morgenprogram føles ekstra lang mandag morgen, er der er en god forklaring. ”Go’ morgen Danmark” sender fra i dag en hel time ekstra
Således ser værsholdet ud, der skal styre slagets gang i "Go' morgen Danmark" og Go' aften Live" fremover.
Således ser værsholdet ud, der skal styre slagets gang i "Go' morgen Danmark" og Go' aften Live" fremover.
 Foto: TV 2
Annonce

God og hyggelig morgenstemning til langt ud på eftermiddagen.

Sådan lyder TV 2’s nye sendeplan i hverdagen.

Fra i dag er ”Go morgen Danmark” udvidet således, at programmet sender en time ekstra frem til 10.30.

Genudsendelsen vil herefter blive sendt helt frem til klokken 14.50.

Det skriver TV 2 i en meddelelse.

- Med udvidet live-udsendelser kan vi fremover gå endnu mere i dybden med det, der optager os, give vigtige perspektiver i øjenhøjde og bidrage til en nuanceret og nærværende samtale, vi alle kan være en del af, siger Henriette Ladegaard-Pedersen, der er programredaktør på TV 2.

Holdet, der skal guide seerne gennem historierne fra Tivolistudiet, er desuden også på plads. Her er der både værter, der glimter i deres tilstedeværelse og deres fravær.

Annonce

Rasmus Staghøj er nu fast mand i værtskorpset, mens Abdel Aziz Mahmoud glider helt ud af ”Go aften Live”-universet.

Sidstnævnte skal fremover sende sit program ”Insider”, som han er vært på med Nicklas Bøhm, fra Tivolistudiet på TV 2 hver lørdag.

Hidtil er ”Insider” blevet sendt på TV 2 Echo.

- Nicklas og jeg laver et popkultur-program, som vi selv ville elske at se med vores venner, men som vi kun kender fra amerikanske shows. Vi er i selskab med mange fantastiske stjerner, der alle kommer med indblik og perspektiver på alt det, der former popkulturen lige nu - helt perfekt til en kulørt lørdag aften, hvis du spørger mig. Vi glæder os til at fortsætte med at dele en masse spændende insider-viden med alle, der har lyst til at se med, siger Abdel Aziz Mahmoud.

Annonce

Sponsoreret indhold