Kendte14 timer siden

TV 2 i stor værtsskifte: Sara Lygym overtager "Vi drukner i rod"

Sara Lygum tager over i oprydningsprogrammet, efter Lene Beier har sagt farvel for at drive hotel i Østrig - nu skal en ny vært hjælpe danskere med at få styr på kaosset derhjemme
Først dansede Sara Lygum sig ind i tv-seernes stuer. Nu tager hun helt ud bag skærmen og hjælper udvalgte seere med at få styr på deres rod.
Først dansede Sara Lygum sig ind i tv-seernes stuer. Nu tager hun helt ud bag skærmen og hjælper udvalgte seere med at få styr på deres rod.
 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

LÆS OGSÅ: Lene Beier kvæstet før optagelser

Et velkendt tv-ansigt overtager styringen, når den populære vært Lene Beier nu trækker sig fra programmet "Vi drukner i rod".

Den nye vært er fundet, og hun er langt fra en ukendt figur i danskernes stuer.

Det bliver nemlig Sara Lygum, som med mange års erfaring fra boligprogrammer og en baggrund som ejendomsmægler, nu sætter sig for bordenden i oprydningsprogrammet. Og hun tøvede ikke, da tilbuddet landede.

- Det var et tilbud, jeg blev megaglad for, siger hun til TV 2.

Lene Beier har travlt med at holde styr på sit eget i det nye hjem og forretningen i Østrig. Derfor skal der nye kræfter til i det populære TV 2-program.
Lene Beier har travlt med at holde styr på sit eget i det nye hjem og forretningen i Østrig. Derfor skal der nye kræfter til i det populære TV 2-program.
 Foto: Jesper Sunesen

Sara Lygum blev første gang landskendt som frontfigur i "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed". Og sidste år viste Sara Lygum en helt anden side af sig selv i "Vild med dans", hvor hun dansede sig ind i seernes hjerter.

Nu gælder det hjem fyldt med rod og mennesker i krise.

Skiftet sker, fordi Lene Beier og hendes mand har kastet sig over en helt anden livsstil. Parret har nemlig købt og driver nu et hotel i Østrig, og derfor har hun valgt at trække sig fra programmet.

Efter fire sæsoner overlader hun nu nøglerne - og oprydningsprojekterne - til sin efterfølger.

Programmet søger i øvrigt deltagere. Så hvis du kæmper med rod - og har du brug for en hjælpende hånd - kunne det måske være noget for dig?

Sponsoreret indhold