Ville tage billeder af dyrene: To turister trampet ihjel

Hollandske Wim Van Griensven, 64, og hans 57-årige veninde Sabine Goossens fra Belgien blev trampet ihjel af en afrikansk elefant under en safaritur på den afrikanske savanne.

Hollandske Wim Van Griensven, 64, og hans 57-årige veninde Sabine Goossens fra Belgien blev trampet ihjel af en afrikansk elefant under en safaritur på den afrikanske savanne.

(Foto: Privat)

En safaritur i det afrikanske land Zambia endte lørdag tragisk for et vennepar fra Holland og Belgien.

Hollandske Wim Van Griensven, 64, og hans 57-årige veninde Sabine Goossens fra Belgien blev trampet ihjel af en afrikansk elefant under en safaritur på den afrikanske savanne.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

Ifølge de afrikanske myndigheder blev parret dræbt, da de forsøgte at tage billeder af den afrikanske elefant.

Det var den 57-årige belgiske kvinde, der nærmede sig det tonstunge dyr for at tage billeder. Elefanten blev dog urolig og begyndte at angribe.

Den afrikanske elefant. Foto: All Over

Kvindens 64-årige ven fra Holland forsøgte desperat at redde sin veninde, men det endte med, at de begge blev trampet ihjel af elefanten.

Familierne til de dræbte afviser dog, at det var sådan, at den tragiske ulykke fandt sted. De mener i stedet, at kvinden og hendes ven observerede elefantflokken på sikker afstand, da én af pattedyrene pludselig brød ud af flokken og angreb uden varsel.

Den afrikanske savanneelefant er den største elefantart og kan nå en vægt på syv tons og en højde på næsten tre meter. Den er kendt for at angribe mennesker, hvis den føler sig truet.

Man estimerer, at elefanter hvert år tager livet af 500 mennesker på verdensplan.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close