Kendte6. juni 2008

Tung kærlighed

Patty Sanchez spiser lystigt, selvom lægerne har advaret den 273 kg tunge kvinde mod at tage mere på
Patty mål er at komme op på at veje 285 kg. Lige nu siger vægten 273 kg
Patty mål er at komme op på at veje 285 kg. Lige nu siger vægten 273 kg
 Foto: All Over

Patty Sanchez har været 37 år om at opbygge en vægt på inet mindre 273 kg. Hver gang hun kaster sig over endnu et supersize-måltid, er det ikke kun for at stille sin umådelige sult, men også for at blive større.

Og hendes kæreste, Sketty Jackson, på 30 fryder sig, trods lægernes advarsler om hvert gram Patty tager på.
Den 172 centimeter høje kaloriedronning fra Los Angeles i USA har ikke altid været så stor. Da hun som 29-årig blev skilt fra sin anden mand besluttede hun at opgive diæter, og udelukkende spise det, hun kunne lide.

- Jeg bestemte mig for at finde en mand, som elskede mine kurver, siger den kalorieglade kvinde.

Større og smukkere
Da Patty og Sketty mødtes i 2000, vejede hun 158 kilo.
- Jeg blev slået af Pattys selvsikkerhed. Og selv om jeg tidligere kun gik ud med tynde piger, blev jeg tiltrukket af hendes store bryster, siger Sketty, som hver dag både henter færdigretter og laver mad til sin elskede.

I løbet af et par måneder flyttede de sammen, og det gik op for Sketty, at han tænder på at se Patty spise.
- Jeg opdagede, at Sketty blev ophidset, når jeg spiste. Bagefter gned han min mave, og vi endte i sengen. Jeg havde læst om den slags forhold på nettet og syntes, det lød himmelsk.

Nu er målet at tage på, indtil ønskevægten på 285 kilo er nået.
Derfor spiser Patty mindst fem hovedmåltider om dagen og et utal af snacks og mellemmåltider.
- Jo mere Patty tager på, des smukkere bliver hun, siger kæresten, som arbejder som dj.

Sponsoreret indhold