Kendte17. marts 2020

Tue Blædel har symptomer på coronavirus

Radioværten Tue Blædel opfordrer alle til at blive hjemme og er formentlig selv smittet med coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-50097.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Radioværten Tue Blædel har symptomer på at være smittet med coronavirus.

Det skriver han på sin Instagram-profil.

- “Det er højst sandsynligt Corona” sagde min læge over telefonen i går, starter Tue ud i sit opslag og fortsætter:

- Det startede i forgårs med feber og de klassiske influenza symptomer.

Samtidig slår han fast, at han kommer til at holde sig 100% indendørs i de kommende dage, ligesom han isolerer sig fra resten af familien.

Det med at isolere sig fra familien, skriver han dog kan blive svært, da han har en 5-årig og en 3 måneder gammel baby i huset.

- Det her handler ikke om mig, jeg har det lige nu helt fint under omstændighederne, feberen har lagt sig og det føles pt som en influenza i mild udgave, skriver Tue og fortsætter:

- Jeg skriver det her fordi det er vigtigt at os med symptomer fortæller om det, så alle kan se at corona ikke er nogen hypotetisk sygdom som vi blot taler om. Så bliv hjemme. Og helt under dynen, hvis du har symptomer.

Artiklen fortsætter efter opslaget

Der er lige nu 977 smittede danskere.

Imens er der næsten 7000 danskere, der er blevet testet for den frygtede virus.

Sponsoreret indhold