Kendte13. december 2023

Tucker Doss i tårer i ny dokumentar om Albert Dyrlund: Usete optagelser fra Italien-turen

I en ny dokumentar om YouTuberen Albert Dyrlund medvirker flere af hans venner. Blandt andet de venner, der var sammen med ham på dagen, hvor han mistede livet
Albert Dyrlund gik bort i ulykke i Italien den 28. juli 2021. Han blev 22 år gammel. Stills: Ritzau Scanpix, Aller Media Danmark
 SE og HØR

Danmark var i chok, da nyheden landede i juli 2021.

Den 22-årige YouTuber Albert Dyrlund var afgået ved døden.

Det skete på en tur i Italien, hvor han faldt ud over en klippeskrænt i Italien.

Siden har flere beskrevet, hvad der mere præcist skete.

Men det sker i den grad også i den nye DR-dokumentar ”Albert mod stjernerne”.

Her medvirker nemlig begge venner, der var med på Italien-turen, og her bliver vi klogere på, hvorfor de var der, hvad der skete sekunderne før det dødelige fald, og så vises der hidtil usete klip fra turen til Italien.

Albert Dyrlund tog til Italien – nærmere bestemt Val Gardena i Dolomitterne – sammen med vennerne Tucker Doss, der var han YouTube-makker den sidste og Jonas Holzknecht, som stod for at trylle med videoerne bag skærmen.

Her skulle de filme lidt til deres profiler. Men det var ikke det, som alene var hovedfokus med turen.

– Jeg er oprindeligt fra Italien. Jeg skulle besøge min familie og ville vise Albert og Tucker, hvor jeg er fra. Så det var sådan set ferie/skyde content, fortæller Jonas Holzknecht i dokumentaren.

Han fortæller videre, ar Albert var fuldstændig forblændet af, hvor smukt området var.

De nød virkelig livet i de smukke omgivelser.

Den sidste aften var de tre venner på bar, hvor der samlet var 20-30 mennesker.

De sad dog fuldstændig spredt, og den købte Dyrlund ikke.

Han fik samlet alle bargæsterne om det samme bord, drak tequilashots med hele banden, og han sørgede for noget af en fest, som dokumentarseerne får lov til at følge lidt med i.

Og dagen efter ville de atter ud i de smukke omgivelser.

– Vi havde planlagt at lave en video sammen dagen efter. Vi sagde farvel til Jonas og gik derop, hvor vi skulle optage den. Det var et ret fladt med stykke – med udsigt til en smuk bjergtop. Vi var begge meget betaget af området, og vi tænkte ikke på, at noget kunne gå galt, fortæller Tucker Doss i DR-dokumentaren.

Men det gjorde det.

På dagen var der faldet en smule regn, der gjorde terrænet glat.

Der, hvor de gik, går det meget stille og roligt ned på den ene, mens der på den anden meter er ti meter med græs, og så er der en klippekant.

– På et tidspunkt gik vi et lille stykke væk fra hinanden. Der var nok 50-60 meter imellem os. Jeg hørte, han sagde mit navn. Så vendte jeg mig om og så, at han gled ned fra det sted, han havde stået eller siddet. På det tidspunkt var der intet at gøre. Der blev vendt op og ned på alt på en brøkdel af, fortæller en dybt berørt Tucker Doss, mens tårerne triller ned ad kinderne.

Desværre endte turen på ingen måde som forventet.

Albert Dyrlund mistede livet og er her ikke længere.

Siden hen har Tucker Doss fået en tatovering, der for evigt skal minde ham om sin afdøde ven.

I DR-dokumentaren ”Albert mod stjernerne” medvirker Albert Dyrlunds forældre, kæresten Julie og mange flere også.

Du kan se den lige nu på DR TV.

Sponsoreret indhold