Trommeslager for Lukas Graham, Mark ”Lovestick” Falgren, skal være far

LÆS OGSÅ: Nyt regnskab fra Lukas Graham: Svømmer i penge
For fire år siden mødte Mark ”Lovestick” Falgren sit livs kærlighed, Tanja Dijnovic.
I dag afslører parret, at de skal være forældre til en lille pige i løbet af i år.
Det gør de på Instagram i et fælles opslag.
Her skriver den kommende mor følgende:
- Inden året er omme, så er der landet en ny (Balkan)dronning på matriklen. Vi satser på fars temperament og mors hårpragt – bliver det omvendt, så’r vi på den, skriver hun.
Det vælter i skrivende stund ind med lykønskninger fra både kendte og ukendte.
Musikeren Nahiba skriver: (Smileemoji) (hjerteemoji) (hjerteemoji) (hjerteemoji) Det største tillykke til jer alle tre!
Bagedysteren og influenceren Ditte Julie Jensen skriver: Årh (hjerteemoji) Tillykke I to skønne mennesker (hjerte-i-øjne-emoji).
Og en, der hedder Stine, skriver: Stort tillykke!
Mark ”Lovestick” Falgren har lagt trommer til en masse hits i bandet Lukas Graham, hvor han spiller fast.
Bandets mest spillede sang lige nu på Spotify er 7 Years, som blev bandets helt store internationale gennembrud.
Den har 1,9 milliarder afspilninger.
Hvad den lille nye pige skal hedde, skriver parret intet om.