Annonce
Kendte3 timer siden

Troels Mylenberg: Jeg vidste ikke, om jeg ville opleve den her jul

Tidligere på året fik TV 2-værten konstateret tyktarmskræft
Troels Mylenberg.
Troels Mylenberg.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Troels Mylenberg er tilbage efter kemoterapi

Tilbage i februar fik Troels Mylenberg, 55, konstateret tyktarmskræft, hvorfor han var væk fra skærmen det meste af 2025.

I et interview med TV 2 Fyn fortæller Troels Mylenberg, at i de første uger, inden der lå en behandlingsplan, vidste han ikke, om han ville overleve. Eller opleve julen.

- Der var mange søvnløse nætter, hvor jeg lå og spekulerede. Jeg nåede frem til, at hvis det var det, så havde det jo været meget godt. Børnene var godt i vej og skulle nok klare sig. Jeg var nødt til at acceptere det, for jeg kunne jo ikke gøre noget. Det var som at gå ombord på et fly. Nu lægger jeg mit liv i andres hænder og håber, at det går godt, fortæller Troels Mylenberg til TV 2 Fyn.

Troels Mylenberg fik efter sin kræftdiagnose stomi og kom i kræftbehandling med kemo.

Annonce

I juni fik han bortopereret halvdelen af tyktarmen, en masse kræftknuder og metastaser.

Stomien har han ikke længere, og sygdommen er også væk. Han går nu til skanning hver tredje måned.

Tilbage på skærmen

I slutningen af oktober gjorde Troels Mylenberg comeback på skærmen efter et hårdt forløb for sig selv og sin familie.

- Det er dejligt og meget rørende at være tilbage. Folk er enormt søde. Seerne er søde, jeg er væltet med søde beskeder, sagde Troels Mylenberg i et inteview med Ekstra Bladet.

Troels Mylenberg kalder 2025 for et lorteår.
Troels Mylenberg kalder 2025 for et lorteår.
 Foto: Alex Tran

Troels Mylenberg er privat gift med Lis Mylenberg.

Sammen har de fire børn.

Annonce

Sponsoreret indhold