Kendte22. november 2016

Skønt foto! Troede de fik en pige – får deres livs overraskelse

Et forældrepar kunne ikke holde overraskelsen og forbløffelsen tilbage, da de opdagede, at deres nyfødte pige viste sig at være en dreng. Det fantastiske øjeblik blev foreviget på kamera – se billedet her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foraeldre_opdager_at_pige_er_dreng.jpg
 Foto: Instagram/Kim Guiley

Da det amerikanske par Kim og Tavis Guiley for fire måneder siden blev forældre, havde de kun ét ønske: En sund og velskabt pige.

Det er derfor også til at forstå, hvorfor forældreparret fra Californien blev en smule overraskede, da de opdagede, at deres lille pige havde ”en dims forneden” og slet ikke var en pige.

For selv om jordemødre og læger havde fortalt det vordende forældrepar, at Kim bar en lille pige, viste det sig altså, at sundhedspersonalet havde overset en lille – men ret så vigtig – detalje på scanningsbillederne.

Den lille pige var således en lille dreng.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foraeldre_opdager_at_pige_er_dreng.jpg
 Foto: Instagram/Kim Guiley

- Jeg kan ikke holde op med at grine, skriver den nybagte mor som kommentar til billedet. Foto: Kim Guiley/Instagram

Og derfor kunne hverken Kim eller Tavis holde overraskelsen og forbløffelsen tilbage, da de opdagede, at deres nyfødte pige viste sig at være en dreng.

Det skønne og fantastiske øjeblik blev foreviget af fotografen Susannah Gill, og den nybagte mor lagde efterfølgende billedet på sin Instagram-profil, hvor hun skrev som kommentar, at hun ikke ”kan lade være med at grine.

Den lille dreng var heldigvis sund og rask – og forældreparret er ligeså lykkelige, som hvis det havde været en pige. Den lille fyr har fået navnet Theo.

Tillykke til Kim og Tavis.

Sponsoreret indhold