Kendte9. februar 2020

Trodser voldsom skade: Christiane Schamburg-Müller på skiferie for første gang i 19 år

Man er vant til at se Christiane Schamburg-Müller tage stilsikre skridt i "Vild med dans". For nyligt valgte tv-dronningen dog at trods en gammel skade og tage på glatis og skiferie for første gang i 19 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

"Vild med dans"-værten Christiane Schamburg-Müller kan på ingen måde klage over sit liv for tiden.

For nyligt kom det frem, at hun har fundet sig en ny kæreste efter skilsmissen med rapperen L.O.C.

Daniel Åxman er navnet på den heldige karl, som har været Christianes hjerte. Men det er også cirka alt, man ved om tv-gudindens nye fyr.

Nå ja, så ved man selvfølgelig også, at han er milliardær og uden tvivl klarer sig rimelig godt, hvad angår finanser.

Selv om vi endnu ikke har set Christianes nye flamme, så betyder det ikke, at hun også holder resten af sit liv skjult.

Artiklen fortsætter under billedet...

Via sit eget kvindeunivers ChriChri har Christiane fortalt om den skiferie, hun lige har været på. Det var faktisk første gang i 19 år, at hun havde planker og sne under fødderne.

- Jeg var sidst på skiferie i gymnasiet og havde lidt droppet tanken om, at jeg nogensinde skulle afsted igen. Især efter jeg fik piskesmæld for nogle år siden, har jeg været mere tilbageholdende, når det gælder “ekstremsport”, skriver Schamburg-Müller i et indlæg på ChriChri.

Ud fra de mange lykkelige gloser kan man ikke forstå, at Christiane har ventet 19 år med igen at tage på skiferie. Hun har selvfølgelig haft et piskesmæld, som har forhindret hende.

- Men alligevel har jeg også altid været lidt fristet til at kaste mig ud i det igen. Især fordi jeg faktisk var ret vild med det første gang, og jeg har også mærket en lille smule misundelse i mig, når andre har postet skønne billeder af kridhvid sne, skyfri himmel og afterski på Instagram, skriver Christiane og fortsætter:

- Så i år skulle det altså være, og jeg må bare sige – jeg er max fan! Konceptet med bare at tage dit skitøj på, droppe makeup og bare bruge dagen på at stå på ski, nyde vejret og bruge sin krop på en helt anderledes måde er jo fantastisk! Jeg er jo ikke så rutineret, så jeg undgik selvfølgelig de stejle løjper og holdt mig til de mere… børnevenlige. Og så holder man lige pause, hvor man får sig en vodka redbull og måske fritter on the side – lige mig!

Sponsoreret indhold