Kendte19. august 2025

Trods skandale: Chris Martin nægter at droppe Coldplays kyssekamera

Forsangeren fastholder kyssekameraet på Coldplays turné trods den virale skandale, hvor en direktør og hans kvindelige kollega blev afsløret midt under bandets koncert - og senere mistede alt
Åh nej.
Det er ikke slut med scener som disse, hvis publikum som parret her vælger at gøre dette, når "kyssekameraet" er tændt.
 Foto: TikTok

LÆS OGSÅ: Kvinden bag det virale Coldplay-klip afslører

Coldplays frontmand Chris Martin står urokkelig fast: Kyssekameraet bliver fortsat en del af bandets koncerter, selv efter den pinlige affære, hele verden talte om denne sommer.

Det var her, at den tidligere i dag Astronomer-direktør Andy Byron blev fanget på storskærmen med HR-chefen Kristin Cabot til trods for, at begge var gift med andre.

Ved koncerten i Hull, England, mandag aften talte Martin åbent om episoden, som har fået massiv opmærksomhed.

- Vi har haft jumbotrone i lang tid, og det er først for nylig, at det blev en … ja, sagde sangeren ifølge HullLive.

- Livet giver dig citroner, og du må lave lemonade. Så vi fortsætter med det, fordi vi på den måde møder jer.

Skandalen begyndte i juli under Coldplays koncert på Gillette Stadium i Massachusetts.

Her fangede kameraet Andy Byron og Kristin Cabot i, hvad der lignede en intim situation.

Andy Byron og Kristin Cabot kører "Benægt, benægt, benægt". Den holder næppe i retten.
Andy Byron og Kristin Cabot kørte "Benægt, benægt, benægt" efter skandalen.
 Foto: Tiktok

Martin kommenterede også dengang flittigt fra scenen:

- Whoa, se de to.

- Enten har de en affære, eller også er de bare meget generte.

Panikken var tydelig, for parret gemte straks deres ansigter, men skaden var sket. Videoen gik viralt, og afsløringen fik store konsekvenser.

Byrons hustru, Megan Kerrigan Byron, fjernede hurtigt sit efternavn fra Facebook og slettede kort efter sin profil helt.

Samtidig blev det afsløret, at Cabot er gift med Andrew Cabot, direktør for Privateer Rum. Begge mistede kort efter også deres job.

- Livet giver dig citroner, og du må lave lemonade, sagde Chris Martin fra scenen i Hull, hvor han slog fast, at kyssekameraet fortsætter på Coldplays koncerter.
- Livet giver dig citroner, og du må lave lemonade, sagde Chris Martin fra scenen i Hull, hvor han slog fast, at kyssekameraet fortsætter på Coldplays koncerter.
 Foto: Gary Stafford/Ritzau Scanpix

Selv om episoden gav overskrifter verden over og blev omtalt som en "en sag" af Martin selv, afviser han altså at skrotte indslaget, som er blevet en fast del af Coldplays shows.

På scenen i Hull læste han endda fanskilte højt, blandt andet fra en tilskuer, der havde set bandet tre gange på tre måneder

Da Martin opdagede, at vedkommende også havde været til Boston-koncerten – hvor affæren blev afsløret – reagerede han tørt:

- Okay, tak fordi du kom igen efter det cirkus.

Sponsoreret indhold