Trine Panum Kjeldsen køber sommerhus

LÆS OGSÅ: Tobias Rahim flytter efter sommerhussag: Smider over 12 millioner kroner
I sommersmørhullet mellem Sejerøbugten og Kattegat kommer der snart til at rykke en tidligere TV 2-kendis ind.
53-årige Trine Panum Kjeldsen har ifølge Tinglysningen lagt 2.132.500 kr. for et 61 kvadratmeter stort sommerhus i Overby Lyng på Sjællands Odde.
Huset, der består af fire rum, er 61 kvadratmeter stort og ligger på en grund, der er hele 1.291 kvadratmater.
Herligheden var oprindeligt udbudt til 2.395.000 kr., så den tidligere ankerkvinde fik pruttet prisen en smule ned – 262.500 kr. for at være helt præcis.
Trods nedslaget tager de tidligere ejere alligevel en pæn avance med sig: Tilbage i 2013 lagde de 1.015.000 kr. for det sortmalede træhus, og således kan de stikke 1.117.500 kr. i lommen efter handlen med den tidligere skærmkendis.