Trick går verden rundt: Får dig til at falde i søvn på ét øjeblik

Simple tricks får dig til at sove på rekordtid

Simple tricks får dig til at sove på rekordtid

Foto: AOP



Er du én af de tusindvis af danskere, der ofte vender og drejer sig - men stadig ikke kan falde i søvn?

Ja, så kan det være, at du kan have glæde af denne video, som lige nu går verden rundt.

Videoen påstår nemlig, at du ved hjælp af en række simple tricks hurtigt kan falde i en dyb søvn - teknikken kaldes 4-7-8-metoden, og i videoen forklarer dr. Andrew Weil, hvad man skal gøre for hurtigt at falde i søvn.

Først og fremmest er det vigtigt, at det yderste af tungen er placeret lige bag ved fortænderne, forklarer dr. Andrew Weil, som er en amerikansk læge og forfatter.

LÆS OGSÅ: Sådan 'snyder' de kendte sig smukke

Herunder kan du læse, hvad du skal gøre trin for trin for at falde i søvn:

1) Start med at placere det yderste af din tunge lige bag fortænderne - og hold den dér under hele øvelsen.
2) Udånd gennem hele din mund, imens du laver en "whooosh"-lignende lyd.
3) Luk nu din mund og indånd hurtigt igennem næsen, mens du i hovedet tæller til fire.
4) Hold vejret, mens du i hovedet tæller til syv.
5) Udånd nu igen gennem munden, imens du laver en "whooosh"-lignende lyd - og samtidigt tæller til otte.
6) Indånd igen, og gentag øvelsen tre gange mere.

Læs eventuelt øvelsen igen og igen, så du kan den udenad.

Skal man tro statistikkerne, er der i den grad mange danskere, der kunne have brug for et trick som dette. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens store undersøgelse fra 2014, Den Nationale Sundhedsprofil, har omkring hver niende dansker haft problemer med netop nattesøvnen inden for de sidste 14 dage.

Specielt unge kvinder har problemer med at søvnen. 13,6 procent af de 16 til 24-årige svarer således, at de har søvnbesvær.

Se videoen med dr. Andrew Weil her:


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close