Travis Barker om forholdet til Kourtney: Jeg elsker hende uendeligt højt

Travis Barker og Kourtney Kardashian ses ofte sammen i byen.

Travis Barker og Kourtney Kardashian ses ofte sammen i byen.

Foto: MEGA

Tidligere på ugen begyndte rygterne om en romance mellem Kourtney Kardashian og Blink182-rockeren Travis Barker at svirre.

Nu svarer han selv på de mange rygter. Det gjorde han, da han dukkede op til iHeartRadio Music Awards. Det skriver People

For ifølge Travis Barker er der intet hold i rygterne. De to er bare virkeligt gode venner. 

- Kourtney er en rigtigt nær ven. Det er det, fortalte Travis Barker på den røde løber, og lagde dermed låg på romancerygterne. 

- Jeg mener bare, at jeg elsker hende uendeligt højt. Jeg elsker hendes familie uendeligt højt. Men ja, vi er bare venner, slog han fast. 

Kourtney Kardashian og Travis Barker kan oftest blive set sammen, når de spiser på nogle af Beverly Hills' fashionable restauranter sammen. Senest var de på Nobu sammen med hver deres sæt unger. 

Realitystjernen og rockmusikeren bor da også i det samme nabolag, så det er ikke så underligt, at de ofte hænger ud sammen. 

Kourtney Kardashian har siden hun blev single i august været koblet sammen med flere forskellige mænd.

Tilbage i januar var det den 39-årige Dakota Duron, der blev koblet romantisk sammen med Kourtney Kardashian, og i december var det John Mayer, der kunne ses flirte heftigt med Kardashian-søsteren.

Selvom der altså bliver skrevet en masse om Kourtneys romantiske forhold, så har realitystjernen endnu ikke bekræftet noget selv. 

Kourtney nåede at være kæreste med Younes Bendjima i to år, inden de gik fra hinanden i august. 

Parret nåede aldrig at få nogle børn sammen. Kourtney har børnene Mason, ni, Penelope, seks, og Reign på fire sammen med ekskæresten Scott Disick. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close