Kendte5 timer siden

Tragedie: 18-årig danser fundet død i sit hjem

En talentfuld 18-årig danser er fundet død i sit hjem, og nu leder familien efter svar på, hvad der er sket
Den unge danser blev fundet død i sit hjem.
Den unge danser blev fundet død i sit hjem.
 Foto: GoFundMe

Den talentfulde australske danser Layla-Maria Grubb er død.

Det fortæller hendes familie til Daily Telegraph.

18-årige Layla-Maria Grubb blev fundet i sit hjem, som hun blot få timer tidligere var vendt tilbage til, efter hun var blevet udskrevet fra hospitalet.

Her havde hun været indlagt efter et formodet anfald.

- Vi vil alle sammen gerne vide, hvad der sket. Vi leder efter svar, siger hendes mor, Beth Ashton, til mediet.

I et opslag på de sociale medier har hun sat flere ord på den enorme sorg, som hun og familien lige nu gennemlever.

"Layla-Maria bragte så meget glæde, lys og kærlighed ind i livet for alle, der kendte hende. En smuk danser, der bevægede sig gennem livet med samme skønhed og passion, som hun bragte til scenen."

Layla-Maria Grubb studerede ved dansekompagniet Village Nation og var, før hun flyttede til Sydney, med i kompagniet The JLC Dance Company, der også har skrevet en hyldest af den unge danser.

"Layla var på vej mod stjernestatus og havde et enormt potentiale. Layla var en fantastisk elev og ven med en fantastisk personlighed og et stort smil, der kunne lyse ethvert rum op."

En talsmand fra det lokale politi fortæller, at det endnu er for tidligt at sige noget om dødsårsagen.

Sponsoreret indhold