Kendte19. januar 2015

Tove narrer kriminelle: Her er hendes sjove idé

Albertslund-pensionist har fundet på sjov måde at slippe af med fup-opkald
Af af
Albertslund-pensionist har fundet på sjov måde at slippe af med fup-opkald
Albertslund-pensionist har fundet på sjov måde at slippe af med fup-opkald
 Modelfoto: AOP



For nyligt udsendte Vestegnens Politi en advarsel om, at engelsktalende kriminelle ringer til tilfældige borgere for at lokke oplysninger ud af dem.

Senest var en kvinde fra Høje-Taastrup blevet ringet op af de kriminelle, som hævder at være fra computer-giganten Microsoft.

Også pensionisten Tove fra Albertslund har modtaget flere opkald, men den aldrende kvinde har ikke tænkt at lade sig skræmme af de kriminelle i røret.

I stedet har hun fundet på en idé til, hvordan man kan slippe for fupmagerne - og more sig på samme tid.

LÆS OGSÅ: Se den sjove video: Hvad laver denne kvinde...?

Tove fortæller om sin gode idé til lokalavisen SN.dk, hvor hun siger, at så længe fupmagerne "talte med mig, kunne de ikke stjæle fra andre". Og det er jo ganske rigtigt.

Så mens andre måske ville skynde sig at smække røret på, har Tove en helt anden indgangsvinkel: Hun forsøger at holde fupmagerne hen så længe som muligt.

- Nu taler jeg venligt til dem, lader som om jeg tror på dem, fortæller at min computer er meget gammel og længe om at varme op, men de vil gerne vente. Så lægger jeg telefonen og læser avis indtil råbene: »Ma-am, ma-am« lyder så hjerteskærende, at jeg frygter, at de er ved at give op. Det varer som regel 10 minutter. Jeg tager nu telefonen og siger, at computeren er klar, skriver Tove i sin beretning på SN.dk.

LÆS OGSÅ: Husker du Blinkende Lygter? Her er de sjove fraklip

Herefter holder Tove de engelsketalende fupmagere hen ved at sige, at hun har svært ved at forstå deres engelsk, og at hun ikke helt kender sin computer, og at hun også har svært ved at lokalisere de forskellige knapper på sit tastatur.

- Sådan fortsætter samtalen længe. I begyndelsen varede samtalerne 20-25 minutter, men jeg bliver stadigt bedre og bedre til det. Min rekord er i øjeblikket 47 minutter. Jeg slutter med at fortælle dem, at jeg ved at de er kriminelle, at min computer ikke er tændt og at jeg bevidst har spildt så og så mange minutter af deres tid, skriver Tove i sin beretning.

LÆS OGSÅ: Skjult kamera: Her 'onanerer' han foran politiet

Hvor mange fupmagere Tove har haft i røret, melder historien ikke noget om. Men mon ikke de lader være med at ringe til hende en anden gang?

Du kan læse HELE Toves beretning her.

Sponsoreret indhold