Kendte3. august 2024

Tori Spelling afslører OnlyFans-planer: - Mine børn skal på college

Når man har fem børn, der skal på amerikansk universitet, slår tv-pengene åbenbart ikke til. Derfor er hun nu parat til at vise bare bryster
Der er gode nyheder, hvis man bare ikke kan få nok Tori Spelling.
Der er gode nyheder, hvis man bare ikke kan få nok Tori Spelling.
 Foto: Alam Gide/Backgrid/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tori Spelling nyder singlelivet som badenymfe

Selv om Beverly Hills-stjernen Tori Spelling efterhånden er blevet 51 år gammel og har født fem børn, er hun stadig guf for strand-papparazzi og sikkert også for mange mænd.

Det kan nu komme hendes fem børn til gode, for i sin podcast Misspelling afslører hun, at hun vil smide tøjet på OnlyFans for at tjene penge til at få dem alle sammen i college.

Afsløringen kommer ifølge TMZ i samtale med en anden tv-legende, William Shatner, der i en årrække spillede hovedrollen i Star Trek.

I podcasten spørger Shatner ifølge mediet lettere chokeret ind til, hvad hendes planer præcis er, og her lyder svaret, at hun vil vise sine nøgne bryster til folk, som betaler forud.

Til interessede skal det understreges, at hun ikke kommer ind på prisen.

Tori Spelling har alle sine fem børn med eksmanden Dean McDermott, og de er fra syv til 17 år gamle.

Hun har aldrig fortalt nærmere om årsagen til deres brud, men McDermott har selv fortalt, at det var hans utroskab og alkoholmisbrug, som blev for meget for hende.

Sponsoreret indhold