Kendte20. december 2022
Topmodel Heidi Albertsen jubler: Skal være mor igen
Den danske model Heidi Albertsen skal i en alder af 46 år være mor igen
Af Maria Hoang

Den danske topmodel, der tidligere har dannet par med Frederik Fetterlein, skal være mor igen.
Foto: Thomas LaursenJublen – og maven – er stor hos den danske topmodel Heidi Albertsen.
På sin Instagram afslører den 46-årige skønhed, at hun er gravid.
– Kan ikke være gladere for at offentliggøre, at vi venter os igen! Jeg har ventet lidt med at dele, men nu kan jeg ikke vente længere, jubler hun på sin Instagram, hvor hun viser babybulen frem i tropiske omgivelser.
Tilbage i efteråret 2016 fik Albertsen sønnen Charles, og nu skal han altså være storebror.
Den danske model, der tidligere også har dannet par med Frederik Fetterlein, er forlovet med den amerikanske entreprenør Darren Mercer, og de bor sammen i New York City.