Kendte13. oktober 2022

Toplækker luksus: Andreas Odbjerg sender feriebilleder fra ”Usbekistan”

Det er ganske sikkert ikke lige Centralasien, som den succesfulde danske musiker Andreas Odbjerg har sat kursen mod. Derimod bliver der lavet nyt musik under palmerne i det franske
Odbjerg snupper sig i øjeblikket en velfortjent feriepause - men den er dog kombineret med arbejde
Odbjerg snupper sig i øjeblikket en velfortjent feriepause - men den er dog kombineret med arbejde
 Foto: Mikael Rieck

Da 34-årige Andreas Odbjerg for uger siden problamerede, at han efter en travl festivalsommer ville trække stikket for en stund, var det meningen, at pausen skulle bruges på at skrive musik langt væk fra Nordvest, hvor han bor til daglig med sin forlovede Sabrina Ferguen.

Men præcis hvor turen gik hen, ville han ikke ud med.

– Usbekistan. Jeg har 45 fætre, der har et slot, de selv har bygget i mursten, som jeg glæder mig til at bo på, svarede han, da han mødte maskeklædt op til P3 Guld.

Som konger

Uanset om man kender Odbjergs sædvanlige gemyt eller ej, ville man nok kunne spore en tyk sarkasme i det svar, og nu viser det sig da også, at ”I morgen er der også en dag”-sangeren har fundet en fransk perle, hvor han har kunne trække sig tilbage, samt arbejde på nyt materiale.

– Usbekistan behandler os som konger. De 45 fætre er ikke vågnet endnu, men sikke et hus de har bygget, skriver Andreas Odbjerg i forlængelse af hans første fantastiske fortælling om arbejdsopholdet under varmere himmelstrøg.

Det står klart, at den populære hitmager er i Frankrig for at lave ny musik. Og hans Usbekistan-løgn er således også blevet punkteret af selveste Szhirleys mand Mads Møller, som til daglig er musikproducer. I et opslag skrev den 46-årige influencer og smykkedesigner nemlig mandag, at:

– Mads tager en uge til Frankrig med Andreas Odbjerg imorgen tidlig.

Med på spøgen

Og en udvidelse af repertoiret bliver der nok brug for. Andreas Odbjerg har nemlig trasket hele kataloget igennem som hovednavn på stort set samtlige festivaler over sommeren herhjemme. Mon ikke han trænger til lidt nye tekster, der kan akkompagnere "Stor mand" og "Hjem fra Fabrikken", når sommerkoncerterne vender tilbage nok en gang.

Der bliver dog også plads til fornøjelse. For undervejs fra Danmark er Andreas' forlovede Sabrina Ferguen, der under billedet på hans profil jokende skriver:

– Jaaaaaaa glæder mig så meget til at møde din store familie som du altid taler om.

Sponsoreret indhold