Kendte12. december 2020

Topgunn smittet med corona

Den 29-årige danske rapper har fået et klart testsvar tilbage – han er testet corona-positiv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190907_mr_voice_02.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Musiker og rapper Topgunn er blevet smittet med coronavirus.

Det fremgår af hans story på Instagram.

Her poster den kække Nørrebro-dreng sine (relativt) mange tests, som han har fået foretaget siden sommer.

Og her er den svaret på den seneste test klar: Påvist.

Altså er Topgunn i øjeblikket smittet med corona, ligesom i øvrigt rekordmange danskere er.

Selv knytter rapperen med det borgerlige navn Oliver Gammelgaard Nielsen ikke mange kommentarer til sin smitte.

Rækken af testsvar er blot ledsaget af en datomærkning, der siger 11. december 2020 - altså fredag, hvor man må gå ud fra, at Topgunn har fået det nedslående svar fra sin prøve.

Lørdag var smittetalene forsinkede, men herhjemme er der de seneste 48 timer kommet yderligere 3552 smittetilfælde. Hvilket sætter endnu en ny rekord for antallet af smittede i Danmark.

Sponsoreret indhold