Kendte25. april 2020

”Too Hot To Handle”-Francesca afslører: Har datet megastjerne

Selvom det måske er første gang, vi ser Francesca Farago på TV. Ja, så er det altså ikke første gang hun har mænget sig med kendisser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fran.jpg
 Foto: Instagram

SPOILER: Lad være med at læse videre, hvis du ikke ønsker detaljer om ”Too Hot To Handle” afsløret.

Vi lærte hende for nylig at kende i Netflix’ nyeste bud på et lettere eksperimenterende datingprogram. I ”Too Hot To Handle” skal en række af verdens måske smukkeste mennesker bo tæt sammen på et luksusrestort i Mexico.

Men de må ikke være intime, hvis de vil vinde præmien på 100.000 dollars.

Hvilket viser sig at være relativt svært for flere af deltagerne.

Særligt for Francesca Farago, der i programmet ender med at bryde reglerne allerflest gange. Men hun fortrød det aldrig, da hun i programmet fandt sit livs kærlighed; Harry Jowsey, som hun for nylig på Instagram har afsløret, hun stadig er sammen med.

Men lang tid før hun fandt Harry og endte på alles læber. Så datede hun den verdensberømte DJ Diplo. Det bekræfter realitydeltageren over for det amerikanske medie ET.

- Vi har været venner i seks, syv år. Vi har hængt ud on og off i løbet af den periode. Vi er venner, vi er tætte venner, siger hun til mediet om forholdet til DJ’en.

Og selvom de to ikke længere er sammen, og den 26-årige model har fået øjnene op for den australske Harry, så mener hun, DJ’en er støttende i hendes nye forhold.

- Hun har en ret interessant dating-fortid, siger Harry om kærestens tidligere forhold.

Francesca åbnede tidligt op omkring sine tidligere famøse forhold for sin nye kæreste.

- Jeg har datet en række mennesker, som er i spotlyset, men det er ikke det, jeg leder efter. Jeg leder efter en, jeg kan værdsætte og som værdsætter mig. Og vi elsker bare hinanden så meget, slutter Francesca.

Sponsoreret indhold