Kendte28. juli 2022

Tony Dow blev erklæret død ved en fejl: Nu er han sovet ind

Efter længere tids sygdom er den amerikanske skuespiller - og tidligere barnestjerne - Tony Dow nu erklæret død
Tony Dow, der døde efter en hård kamp mod kræften, blev gift med Laura Shulkind siden 1980
Tony Dow, der døde efter en hård kamp mod kræften, blev gift med Laura Shulkind siden 1980
 Foto: Tammie Arroyo / AFF-USA.com / MEGA

Der opstod en del forvirring om den 77-årige Tony Dows tilstand, da folkene fra han agentbureau for et døgn siden måtte gå ud og korrigere nyheden om, at han var afgået ved døden.

Selvom hans tilstand var dårlig, så var den amerikanske skuespiller stadig i live, lød det.

Men nu lyder den definitive og triste besked dog, at den tidligere ”Leave It to Beaver”-børnestjerne - som blev 77 år - er død.

Det skriver filmmediet Deadline.

Meldingen om dødsfaldet gives fra de pårørende gennem hans Facebook-side, hvor der står:

– Vi har modtaget en bekræftelse fra Christopher, Tonys søn, om at Tony døde tidligt i morges med hele sin kærlige familie ved sin side. Vi ved, at mange i verden er i sorg over tabet af denne fantastiske mand. Han ga os så meget, og var elsket af så mange, lyder udtalelsen.

Det var ifølge flere medier Tonys kone, Laura Shulkind, der i ren fortvivlelse over ægtemandens forværrende tilstand, var kommet til fejlagtigt at erklære ham død.

På skuespillerens fanside bliver der også sendt tanker til hustruen, som nu har måtte sige endeligt farvel til sin mand gennem hele 42 år.

– Selvom dette er meget trist, så finder jeg ro og fred i, at han nu er et bedre sted, lyder det ifølge Deadline fra sønnen Christopher, som fortsætter:

– Han var den bedste far, man overhovedet kunne ønske sig. Han var min coach, min mentor og min fornuftens stemme, min bedste ven, min forlover til mit bryllup og min helt.

Den 77-årige Tony Dow var i de sidste måneder af sit liv hårdt ramt af kræft, hvilket også gjorde, at han opholdt sig i perioder på hospice.

Han fik sit gennembrud i en ganske ung alder som Wally i den amerikanske sitcom ”Leave It to Beaver” i 1957.

Senere i karrieren medvirkede han i blandt andet ”General Hospital”, Never Too Young”, The Love Boat” og ”Lassie”.

Sponsoreret indhold