Kendte8. december 2022

Toni Collette går fra manden efter afslørende billeder

Onsdag morgen begyndte der at florere billeder af skuespillerindens ægtemand med en anden kvinde. Nu skal parres skilles
Toni Collettes mand er blevet set kysse med en anden kvinde. Nu skal de skilles.
Toni Collettes mand er blevet set kysse med en anden kvinde. Nu skal de skilles.
 Foto: Scanpix Denmark

20 år.

Det er så længe, Toni Collette har været gift med sin ægtemand, 44-årige Dave Galafassi, men nu er det slut.

Onsdag begyndte der nemlig at florere billeder af manden, der kyssede intenst med en kvinde, der bestemt ikke var Toni Collette, og samme dag annoncerede den 50-årige filmstjerne, at ægteskabet nu er slut.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie deaktiverede Toni Collette sin Instagram for et stykke tid siden, men onsdag genaktiverede hun den midlertidigt i kølvandet på de afslørende billeder af sin ægtemand.

I et opslag på det sociale medie skrev hun, at parret skal skilles.

Artiklen fortsætter under billederne...

- Det er med ynde og taknemmelighed, at vi kan fortælle, at vi skal skilles, skrev Toni Collette i opslaget, som var efterfulgt af et billede af nogle blomster og teksten "PEACE & LOVE".

- Vi står sammen om beslutningen og går fra hinanden med fortsat respekt og omsorg for hinanden, skriver skuespillerinden videre.

- Vores børn er det vigtigste for os, og vi vil fortsætte med at være en familie, selvom det bliver i en anden form.

Få timer før Toni Collette annoncerede skilsmissen, delte hun en anden og mere kryptisk story på det sociale medie, hvor der stod følgende:

- Uanset hvilken situation, du står i, så vil du kunne skabe en bedre situation, så længe du bare kan forestille dig at kunne gøre det.

Toni Collette og musikeren Dave Galafassi blev gift i 2003 og har skiftevis boet i USA og Australien de seneste år.

De har to børn, datteren Sage Florence på 14 år og sønnen Arlo Robert på 11 år.

Det var onsdag morgen, at Dave Galafassi blev spottet af paparazzi-fotografer på stranden i Sydney, hvor han kyssede med en mystisk kvinde.

Kvinden er siden blev identificeret som værende den 41-årige kiropraktor Shannon Egan.

Sponsoreret indhold