Kendte30. januar 2020

Tog smug-selfie: Er det her det sidste billede af Kobe Bryant?

13-årige Brady Smigiel tog det måske sidste billede af basketlegenden, inden han søndag fløj i døden med sin datter og syv andre personer

En 13-årig drengs drøm om at få et billede med sit store idol er muligvis endt med at blive det sidste foto af Kobe Bryant, der søndag omkom i et helikopterstyrt tæt på sit hjem i Calabasas i Californien.

Det er drengen Brady Smigiel, der har taget billedet af basketlegenden. Det gjorde han lørdag på Mamba Sports Academy, hvor Smigiel spillede med i en basketturnering, og hvor Kobe Bryant var der med sin datter Gianna.

Bradys mor fortæller til New York Post, at hendes søn bad om at få et foto med Kobe Bryant, efter datteren var færdig med dagens første kamp.

- Kobe gav ham knuckles, og Brady sagde: "Han var ikke i humør til at snakke, fordi de tabte", lyder det fra Bradys mor Dionne Smigiel.

Da Bryant passerede Brady, sneg han sig dog til at tage en selfie sammen med sit idol, men her stoppede drengens ihærdige jagt på et idol-foto ikke.

Brady ventede derfor på, at Gianni var færdig med at spille dagens anden kamp, og drengen stod uden for akademiet for atter at få sit idols opmærksomhed.

- Han stoppede Kobe på vej ud af døren, og han sagde bare: "Må jeg ikke godt få et billede med dig nu?", fortæller moren.

Og så var det, Kobe kom med et svar til Brady, der skulle vise sig at blive ganske skæbnesvangert:

- Kobe sagde: "Spiller du i turneringen?", Brady sagde: "Ja". Han sagde: "Jeg tager et billede med dig i morgen".

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-30_kl._07.48.29.png
 Foto: Facebook

Dette var det eneste foto, Brady formåede at få med sit idol. Foto: Facebook

Lille Brady nåede dog aldrig at få et billede med sit idol. Dagen efter fløj Kobe Bryant, datteren Gianna og syv andre personer i døden, da de fløj i helikopter med destionation mod Mamba Sports Academy, hvor de igen skulle spille turnering.

Sponsoreret indhold