Kendte10. november 2022

Tog ét kilo på: Kim Kardashian fuldstændig i panik

Det så næsten sort ud for den mellemste Kardashian-søster, da hun pludselig tog et enkelt kilo på i vægt
Lige pludselig kan et enkelt kilo åbenbart gøre hele forskellen.
Lige pludselig kan et enkelt kilo åbenbart gøre hele forskellen.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

Den 42-årige Kim Kardashian strålede i den grad, da hun til årets Met Gala i maj troppede op på den røde løber iført den berømte kjole, som selveste Marilyn Monroe bar, da hun i 1962 sang fødselsdagssang for John F. Kennedy.

Problemet var dog, at “The Kardashians”-stjernen ikke kunne passe det fine skrud – hvis altså ikke hun smed en del kilo.

Og det lykkedes. Ikke mindre end syv kilo røg af Kardashian-stjernen, der med nød og næppe fik skruet sig ned i det smukke outfit, som hun desuden angiveligt kun havde på i ganske få minutter den store aften.

Men vejen til kjolepasning var ikke altid lige sjov for SKIMS-stifteren, der i den grad var på vagt over vægten:

– Så jeg er nede på 118 pund (ca. 53 kg., red.) igen. Jeg kom op på 120 pund (ca. 54 kg., red.), og det slog mig helt ud, forklarer den mellemste Kardashian-søster i det nyeste afsnit af familiens hitserie “The Kardashians”.

Afviser vilde kjolerygter

Efter Kim Kardashians optræden på den røde løber i kjolen, som hun af Ripley’s-museet "Believe It Or Not" havde fået lov at låne til den store aften, gik der lynhurtigt rygter om, at realitystjernen havde ødelagt den.

Kim Kardashin var et øjeblik bange for, at hun ikke kunne skrue sig ned i den berømte Marilyn Monroe-kjole.
Kim Kardashin var et øjeblik bange for, at hun ikke kunne skrue sig ned i den berømte Marilyn Monroe-kjole.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Men både museet og den garvede realitystjerne og businesskvinde afviser påstanden:

– Jeg havde den måske på i tre til fire minutter, og så skiftede jeg tøj for på toppen af trappen, forklarede Kim Kardashian i et interview med mediet Today i midten af juni.

Da Kardashian-søsteren under interviewet videre blev spurgt til rygterne om, hvorvidt den berømte kjole var ødelagt eller ej, var svaret således også et helt klart nej.

Hun understregede desuden, at hun og folkene på museet arbejdede godt sammen, og at alle var forsigtige omkring kjolen og bar handsker for at sikre, at der ikke skete den noget.

Sponsoreret indhold