Kendte22. marts 2010

Tør, hvor andre tisser

Verdens første vandfri toilet til kvinder er endelig en realitet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/bizart/tor-hvos-andre-tisser1-jpg.jpg

Mænd har kendt til tørklosetterne, med hverken træk og slip eller rindende vand, i årevis og tisset ned i en blå væske, som på snedig - og lugtfri - vis har ledt tisset væk. Nu kan kvinder gøre det samme, og dermed spare vor hårdt trængte miljø for spild af milliarder af liter vand.

Femi-tørklosettet er en dansk opfindelse, og bag den står direktør for Uridan, John Reese. Hans firma har i årevis leveret mobile pissoirer til fodboldkampe og festivaler, men hidtil har det været forbeholdt mænd at benytte dem.

Kvindeurinal

Læs også: Toilet med udsigt

Ud over det rent miljøbesparende påpeger John Reese flere fordele ved sin opfindelse.

- 9 ud af 10 kvinder sætter sig ikke på offentlige toiletsæder, men går i såkaldt skovmandsstilling, når de lader vandet. Derfor har vi lavet kvindeurinalet både lavere og smallere end almindelige toiletter, så unødig belastning af lårmusklerne undgås.

John Reese har allerede solgt sin miljørigtige opfindelse til Norge og er i tissende stund ved at få den godkendt til det storstrintende, amerikanske marked.

Et lille tryk på et toilet skyller 3 liter vand ud, mens et stort skyl hælder hele 6 liter vand ned i undergrunden. Siden alle piger tørrer sig efter at have tisset, bruger næsten alle kvinder det store skyl.

Der findes over 3 milliarder kvinder på verdensplan, og derfor kan Reeses opfindelse spare miljøet for knap 210 milliarder liter drikkevand - om dagen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/bizart/tor-hvor-andre-tisser2-jpg.jpg


Sponsoreret indhold