Tør du? Kom med i Djurs Sommerlands vilde rutsjebane

DrageKongen er den nye forlystelse i Djurs Sommerland i år.

DrageKongen er den nye forlystelse i Djurs Sommerland i år.

Foto: Djurs Sommerland

Det bliver vildt, når Djurs Sommerland den 6. maj slår dørene op til sæsonen, for der er en helt ny rutsjebane, der kan få adrenalinen til at pumpe ekstra hurtigt rundt i kroppen.

Den nye rutsjebane er en lækkerbisken for dem, der er vilde med fart, og det er Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster, som gæsterne kan snuppe en tur i.

Den bliver selvfølgelig testet på kryds og tværs inden, men fra sommerlandets side er man sikker på, at alt er klart til maj.

- Lige som når en ny bil skal testes for alle tænkelige scenarier, laver vi og producenten Intamin en lang række tests af den nye rutsjebane. Det handler om at teste alle systemer og måle, at den belastning, kroppen udsættes for, svarer til det beregnede, og at alle sikkerhedssystemer fungerer. Derudover finjusteres de 825 meter skinner, så vores gæster får den allerbedste rutsjebaneoplevelse, siger administrerende direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen.

Konkret har Djurs Sommerland planlagt hele 5.000 testture, der afsluttes med en stor finale på otte timers kørsel i træk. For at gøre testfasen så virkelig som muligt har rutsjebanen 14 testdukker i menneskestørrelse ombord, så de kommende gæsters højde, drøjde og bevægelser simuleres bedst muligt.

Se den vilde rutsjebane her: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close