Tobias Rahim afslører: - I nat bliver albummet fuldendt

2023 starter godt fremragende for Tobias Rahim - og ikke mindst alle hans mange fans.
For den 34-årige dansk-kurdiske sanger udgiver på årets 5. dag ny musik.
Det afslører han på Instagram.
- Ved ik om verden er klar. Og om den nogensinde blir. Men i nat blir albummet fuldendt. ALIVE ALIVE ALIVE ude kl. 00.00, skriver han således.
Tobias Rahim udgav i efteråret hitalbummet "Når sjælen kaster op", og et af numrene på albummet kan ikke afspilles.
Men det bliver der til midnat langt om længe lavet om på.
Vi kommer altså til at have ventet i 77 dage på netop den sang.
Tobias Rahim forstod i den grad at gøre sig bemærket i 2022. I september vandt han P3 Prisen, i oktober sendte han "Når sjælen kaster op" på gaden, mens han i november berigede danskerne med sin enorme digtsamling.
Han har med andre ord ikke ligget på den lade side og hvilet på laurbærrene, og 2023 tegner til at blive et ligeså eksplosivt år for den populære popstjerne.
For til midnat gør han det igen.