Annonce
Kendte4. aug. 2024

Tobey Maguire på kærlighedsferie med 24-årig model

Hollywoodstjernen Tobey Maguire har alligevel et godt øje til en ung model, selvom det kun er kort tid siden, at ekskonen sagde det modsatte
Tobey Maguire er senest blevet set med modellen Babette Strijbos.
Tobey Maguire er senest blevet set med modellen Babette Strijbos.
 Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Tobey Maguires ekskone slår benhårdt ned på rygterne: Han dater ikke en på 20 år!

Tobey Maguire har tilsyneladende lært meget af sin ven Leonardo DiCaprio.

Det er nemlig ingen hemmelighed, at DiCaprio har en gennemgående tendens til at kæreste rundt med unge modeller, der absolut ikke må være ældre end 25, og den præference lader "Spider-Man"-stjernen til at følge.

Maguire er nemlig tidligere på ugen blevet spottet i hedt selskab med den blot 24-årige model Babette Strijbos i forbindelse med en tur til Sardinien i Italien.

Sådan ser det altså ud, når man er på Sardinien med Spider-Man.
Sådan ser det altså ud, når man er på Sardinien med Spider-Man.
 Foto: Miba Ciao/Backgrid/Ritzau Scanpix

Her blev parret fotograferet på en privat strand, hvor de havde særligt svært ved at holde fingrene fra hinanden under en tur i det kølige vand.

Strijbos kastede således armene omkring skuespilleren og placerede et vådt kys på "Pleasentville"-stjernen.

Annonce

Billederne kommer ironisk nok kort tid, efter Maguires ekskone, Jennifer Meyer, valgte at forsvare ham, da der florerede rygter om, at han kærestede rundt med den 20-årige model Lily Chee.

Det er dog på nuværende tidspunkt ikke bekræftet, om Tobey Maguire og den 24-årige modella officielt er kærester, eller om der blot er tale om en ferieflirt.

Tobey Maguire var gift med Jennifer Meyer fra 2007 til 2016, hvor de blev separeret, men først i 2020 blev skilsmissen officielt underskrevet.

Annonce

Sponsoreret indhold