Kendte17. marts 2022

50 cent til Danmark: Tivoli afslører årets Fredagsrock program 2022

Fredagsrock fejrer 25-års jubilæum med 25 koncerter helt uden restriktioner.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter et par år med covid-19 udfordringer er Fredagsrock tilbage, og målet er igen at blive besøgt af op mod en halv million musikfans.

I år er der sat ekstra plads af til de stærke aktuelle danske navne samt til koncertkonstellationer, der kun kan opleves i Tivoli. Publikum kan se frem til 25 fredage med i alt 34 bands og artister, heraf ni dobbeltkoncerter.

Stjerneikonerne 50 Cent og Tom Jones

Det er lykkedes Tivoli at lande en aftale med 50 Cent, der under årets Super Bowl finale i NFL blev set af over 100 millioner seere. Rapperen meldes i topform, og fans kan se frem til genhør med hits som "In Da Club".

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/50cent_ferrari_29_1.jpg

50 cent er et af årets største navne i Tivoli. Foto: PR

Der bliver også gensyn med den evigt unge waliser Tom Jones, der gennem fem årtier har været blandt verdens førende på sit felt.

Han har forlængst vist sin langtidsholdbarhed i genrer som rock, soul, pop, r & , country og såvel dance.

Da han var forbi Plænen i 2018, måtte mange gå forgæves, så Tivoli opfordrer fans at seniorcharmøren til at komme i god tid.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/01-2019-02137_-_tom_jones_uk.jpg
 Foto: Tivoli

Tom Jones kommer tilbage i Tivoli. Foto: Tivoli

Rasmus Seebach samme dag som Tour de France

Fredagsrock ville ikke være Fredagsrock, hvis ikke programmet bød på kærlige genhør med kunstnere, der gennem årene har været lydtapet i manges liv.

Navne som Tina Dickow, Mads Langer, Gnags og Burhan G byder alle på iørefaldende genhør. De skal nok få pulsen i vejret hos publikum efter solnedgang.

Derudover er der dømt folkefest, når Rasmus Seebach optræder samme dag, som årets Tour de France skydes i gang på Rådhuspladsen i København.

Mød mig i mørket – nostalgiske genhør

Der bliver gået til stålet, når L.O.C., Ude Af Kontrol og rapperne Malk de Koijn går på scenen med udsigt til Nimb.

Dertil er der genvalg til det efterspurgte live rockband Dizzy Mizz Lizzy. Da trioen sidst besøgte Tivoli tilbage i 2017, blæste det Led Zeppelin-inspirerede band publikum omkuld med hits som "Silverflame", "Glory" og "Rotator".

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/01-2016-02958_-_dizzy_mizz_lizzy_dk.jpg

Dizzy Mizz Lizzy er tilbage på Plænen i år. Foto: PR

Det er også lykkedes at sikre rockbandet Malurt, der efter en lang periode lå brak, men genopstod som Fugl Føniks. Det skete i anledning af deres 40 års jubilæum for debutalbummet "Mød mig i mørket".

Covid-19 satte en brat stopper for deres anmelderroste comeback på de danske landeveje, men nu bliver jubilæet fejret i Tivoli med lidt forsinkelse.

Martin Jensen, der udover at være kendt fra dommerpanelet i "X Factor" er internationalt berømt for hits som "Solo Dance", får selskab af ¨den fremadstormende rapper FVN, når han indtager Plænen. Hun er et forholdsvist nyt navn på den danske musikscene.

Cheff Records med Kidd, TopGunn, Klumpen og Eloq er tilbage, hvor det hele startede med deres første single Sender Mig Til Månen. I år er det 10 år siden, at Cheff Records ændrede dansk rap for altid. De er om nogen garanter for en fest, og på selve aftenen optræder også DJ Lisa Fosmark.

Der er også store forventninger til Artigeardit, Icekiid, Jimilian, Ashibah, Kesi, Victor Leksell, Lord Siva og ikke mindst til måske Danmarks største sangskrivertalent, Andreas Odbjerg, der denne sommer indtager de store danske scener.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/andreasodbjerg_6_1.jpg
 Foto: PR

Andreas Odbjerg er et af de populæreste danske musiknavne lige nu. Foto: PR

Program for Fredagsrock 2022

8. april Scarlet Pleasure

15. april Icekiid + Jimilian

22. april Andreas Odbjerg + Artigeardit

29. april Aqua

6. maj Cheff Records + Lisa Fosmark

13. maj Martin Jensen + FVN

20. maj Benjamin Hav & Familien + Zar Paulo

27. maj Malurt

3. juni Burhan G

10. juni Gnags

17. juni Tina Dickow

24. juni 50 Cent

1. juli Rasmus Seebach

8. juli Mads Langer

15. juli Kesi

22. juli Tom Jones

29. juli Birthe Kjær & Feel Good Band

5. august L.O.C.

12. august Dizzy Mizz Lizzy

19. august MØ + Ashibah

26. august Malk De Koijn

2. september Folkeklubben + Hugorm

9. september Lord Siva + Victor Leksell

16. september Ude Af Kontrol + Kato

23. september Jung

Sponsoreret indhold