Kendte25. juli 2022

“Titanic”-stjerne David Warner død efter kræftsygdom

Skuespilleren blev kun 80 år gammel
David Warner
Billy Zane og David Warner i "Titanic".
 Foto: Ritzau Scanpix

I en alder af 80 år døde skuespilleren David Warner søndag, efter flere måneders kræftsygdom. Det bekræfter familien i en pressemeddelelse.

– I løbet af de sidste 18 måneder har han tacklet sin sygdom og diagnose med karakteristisk ynde og værdighed, skriver familien indledende ifølge blandt andet Mirror og BBC.

– Han vil blive savnet af os, hans familie og venner og blive husket som en generøs og hjertevarm mand, partner og far.

Skuespilleren efterlader sig sin hustru, Lisa Bowerman samt sin søn, Luke og svigerdatter Sarah.

Familien afslører ikke, hvilken type kræft skuespilleren var blevet ramt af, eller hvornår det planlægges, at han skal stedes til hvile.

Skuespiller David Warner er for de fleste nok bedst kendt for sin rolle i storfilmen “Titanic”, hvor han spillede håndlangeren Lovejoy, der havde til job at gøre det af med Jack, der blev spillet af Leonardo DiCaprio.

Sponsoreret indhold