Kendte13. november 2008

Tip en fremtid

Fransk clairvoyant er gået online 442 år efter sin død
Nostradamus forudsagde Hitler, som han dog kaldte Hister, samt en Tredje Verdenskrig, som han dog placerede i juli 1999 - alligevel havde han fat i noget. Nu er han gået på nettet
Nostradamus forudsagde Hitler, som han dog kaldte Hister, samt en Tredje Verdenskrig, som han dog placerede i juli 1999 - alligevel havde han fat i noget. Nu er han gået på nettet
 Foto: All Over

Den berømte franske seer, apoteker og mystiker, Michel de Nostredame - alias Nostradamus - er gået på nettet, selvom han døde i 1566.

Det sker på sitet www.nostra-damus.dk, hvor enhver med sans for sam- og fremtid kan tippe om, hvad der kommer til at ske på og omkring vor lille klode.

Her kan man blandt andet tippe om, hvor mange stjerner, den nye Woody Allen-film vil få i aviserne, om vi vil opleve nattefrost i den nærmeste fremtid, samt naturligvis hvad resultatet bliver på kommende fodboldkampe.

Man kan også følge med i, hvor andre sofa-clairvoyante ligger i det store opløb, og det hele er pakket ind i en okkult opsætning med dunkle undertoner og gammel skrift. Ganske indbydende.

Alle, der tipper, deltager i ræset om en rejse for to til Barcelona, og således har grublerierne en kontant gulerod.

Sponsoreret indhold