Kendte24. november 2022

Tinka-stjernens uhyggelige jul: Spiste en julekugle ved et uheld

Tinka-stjernen Josephine Højbjerg afslører nu en dramatisk jul, hvor hun ved et uheld kom til at spise en julekugle lavet af glas
I videoen kan du lære endnu mere om den populære "Tinka"-julekalender.
 Video: Aller Media

Som den altoverskyggende hovedperson i ”Tinka”-trilogien er hun blevet nærmest synonym med jul og december herhjemme.

Og skuespiller Josephine Højbjerg er da også selv ellevild med den søde højtid – og også den populære julekalender, hvor hun i tre sæsoner har spillet rollen som den unge nisse Tinka.

Josephine Højbjerg i rollen som Tinka i "Tinka og Sjælens spejl".
Josephine Højbjerg i rollen som Tinka i "Tinka og Sjælens spejl".
 Foto: Per Arnesen/TV 2

I et stort interview med Eurowoman fortæller Josephine, 19, at hun troligt vil følge med i årets julekalender, der bærer titlen ”Tinka og Sjælens Spejl”.

I interviewet afslører Josephine dog også en mere dramatisk julehistorie. Som lille kom hun ved et uheld til at spise en julekugle – af glas vel og mærke:

19-årige Josephine Højbjerg er vild med julen - åbenbart så vild, at hun som 1-årig begyndte at spise en julekugle.
19-årige Josephine Højbjerg er vild med julen - åbenbart så vild, at hun som 1-årig begyndte at spise en julekugle.
 Foto: Martin Høien

- Da jeg var et år, tog jeg en bid af en julekugle af glas, og min onkel vendte mig i desperation på hovedet, mens hele min familie lige så desperat prøvede at skrabe det hele ud af munden på mig, fortæller Josephine i interviewet med Eurowoman og tilføjer:

- Alt endte heldigvis godt. Den historie får jeg ikke lov at glemme, for min familie minder mig om den hver jul.

Sponsoreret indhold