Kendte29. december 2023

Tine Gøtzsche flytter efter hemmeligt bryllup: Men bor fortsat uden sin mand

”Forræder”-dronningens søn er flyttet hjemmefra i år, og derfor har Tine Gøtzsche også downsizet til en mindre lejlighed. Dog ikke sammen med manden Mads
Tine Gøtzsche er blevet gode venner med flere af "Forræder"-kollegerne. Blandt andet Julia Sofia og Sarah Mahfoud.
Tine Gøtzsche er blevet gode venner med flere af "Forræder"-kollegerne. Blandt andet Julia Sofia og Sarah Mahfoud.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Kendt fra TV 2: Nu er de kærester

2023 har været noget af et år for 56-årige Tine Gøtzsche.

Journalisten blev meget hurtigt et kendt ansigt i en helt anden befolkningsgruppe, da hun deltog i ”Forræder”, hvor hun endte med at være flertallets favorit.

”Forræder”-jobbet har da også betydet, at hun har været på Søpavillonen med Oscar Bjerrehuus og Mette Blomsterberg, og så er hun nomineret til flere Reality Awards.

Privat har en af de helt store nyheder været, at Tine Gøtzsche og Mads Nygaard i december meldte ud, at de havde valgt at gifte sig i Skotland ud af det blå.

I oktober meldte Gøtzsche ud på Instagram, at sønnen Jakob var fløjet fra reden, og det har også haft betydning for Jakobs mors hverdag.

Til ”De største øjeblikke” kunne Gøtzsche nemlig fortælle til BILLED-BLADET, at hun også var flyttet.

- Jeg er lige flyttet til Frederiksberg i en mindre lejlighed, fordi min søn er flyttet hjemmefra. Så jeg har downsizet til to værelser.

Nogle vil måske stå tilbage og tænke, om hun ikke bor sammen med Mads Nygaard, som hun altså næsten lige er blevet gift med.

Men Tine Gøtzsche og ægtemanden fortsætter med at leve i et langdistanceforhold, da Mads bor i Jylland.

- Mads bor stadig i Jylland, så vi bor hos ham og mig. Vi bor dog meget mindre i København nu, men jeg tror altid, at jeg vil have en base tæt på min søn, sagde Tine Gøtzsche til ”De største øjeblikke”.

Sponsoreret indhold