"The Tinder Swindler"-offer Pernilla Sjöholm er gravid med tvillinger
Den 35-årige svensker Pernilla Sjöholm er i lykkelige omstændigheder.
I Netflix-serien "The Tinder Swindler" kunne vi høre, hvordan Pernilla Sjöholm var blevet offer for Simon Levievs svindelnummer, da hun blev venner med plattenslageren, der i virkeligheden hedder Shimon Hayut.
Men den 35-årige kan nu afsløre, at hun er et meget bedre sted i sit liv.
I et opslag på Instagram har hun delt en video af de lykkelige vordende forældre.
- Vi er så glade for at kunne dele nyheden om, at vi venter tvillinger til december, skriver Pernilla Sjöholm.
- Et nyt kapitel i vores liv er begyndt, slutter hun opslaget.
Det er væltet ind med likes til den glædelige nyhed, og en af dem, der har kommenteret hendes opslag, er det andet offer for den såkaldte Tinder Swindler, Cecilie Fjellhøy.
- Endelig er det ude. Du bliver den bedste mor, skriver hun.
Simon Leviev snød nemlig Cecilie til at sende penge - 400.000 norske kroner - som han sendte til Pernilla, og dermed gav hende et luksusliv under falske omstændigheder.