Kendte24. maj 2023

Tina Turner er død

Det skriver Sky News
Tina Turner er død. Hun blev 83 år. 
Tina Turner er død. Hun blev 83 år.
 Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix

Tina Turner er død. Hun blev 83 år.

Det skriver medie Sky News.

'Tina Turner, dronningen af Rock'n Roll er i dag sovet stille ind i sit hjem i Küsnacht nær Zurich i en alder af 83 år. Det sker efter længere tids sygdom,' lyder det i en officiel udtalelse fra folk nær hende.

'Verden har mistet en musiklegende og en rollemodel,' tilføjes det.

Tina Turner blev født i Tennessee i USA i 1939.

Hun blev forladt af sin mor som 11-årig.

Det helt store gennembrud kom tilbage i 1960'erne, da hun dannede par med eksmanden Ike Turner.

Hun fik efterfølgende en lang og glorværdig solokarriere, hvor hun slog sit navn fast som en af historiens største stemmer.

Hun står blandt andet bag kæmpehits som 'Whats Love Got to Do With It', 'The Best' og 'Proud Mary'.

Hun nåede at sælge over 180 millioner album på verdensplan, og hun vandt 12 Grammy Awards.

Tina Turner pensionerede den store stemme i 2009 med en 50-års jubilæumsturné. Her holdt hun 37 udsolgte koncerter på tværs af USA.

Efterfølgende drog hun til Europa på samme turné, hvor hun præsterede 47 koncerter.

Farvelturnéen blev set af over én million fans.

Sidste år mistede hun sin søn Ronnie Turner, der døde af kræft.

I 2018 mistede hun sin ældste søn Craig Raymond Turner, der begik selvmord.

Sponsoreret indhold