Kendte17. oktober 2022

Tina Müller er blevet mor: “Hun har slået benene væk under os”

Tine Müller blevet mor til en lille pige, der får navnet Emma
For få uger siden var Tina Müller i Parken for at se landskamp. Her fortalte hun, at graviditeten gik godt.
For få uger siden var Tina Müller i Parken for at se landskamp. Her fortalte hun, at graviditeten gik godt.
 Foto: Mikael Rieck

DR-værten Tina Müller er blevet mor.

Det fortæller hun i et Instagram-opslag, hvor hun for første gang også afslører barnets køn.

Og det er en lille pige, som kom til verden onsdag i sidste uge. Og det at blive mor er noget helt særligt.

“Onsdag den 12.10.2022 blev vi forældre til den fineste lille guldklump, der har slået benene fuldstændig væk under os,” skriver hun i opslaget.

Her afslører hun også, at den lille pige kommer til at hedde Emma.

44-årige Tina Müller danner par med kæresten Anders, men hun gik før det med tankerne om at blive alenemor.

Tanker der var s langt fremme, at hun sad klar med kanyler for at sprøjte hormoner i kroppen. Men hun førte ikke beslutningen i gennem.

I Alt for Damerne har Tina Müller tidligere fortalt, at det hendes egen opvækst uden en far, der fik hende til at ændre mening.

"Det gik op for mig, hvor meget jeg havde knoklet med tanker, beskyldninger og vrede mod ham. Skulle jeg sætte et barn i verden og give al den bagage videre? Jeg havde selv valget, om jeg ville møde min far, men det valg ville mit donorbarn jo aldrig få. Så droppede jeg at få et barn. Jeg vil hellere stå ved, hvem jeg er og blive lykkelig, selv om jeg ikke er blevet mor,” sagde hun dengang.

Sponsoreret indhold