Tina Lunds vilde forskrækkelse: - Jeg troede aldrig, det skulle ske for mig

Tina Lund fik sig en gevaldig forskrækkelse, da datteren Lilly pludselig ikke kunne få vejret.

Tina Lund fik sig en gevaldig forskrækkelse, da datteren Lilly pludselig ikke kunne få vejret.

(Foto: Dan Mariegaard)

Enhver forældres mareridt ramte Tina Lund og familien, efter datteren Lilly på knap fire år fik lov til at få en lakrids.

For mange er det måske harmløst – men det kunne have gået gruelig galt for springrytterens lille datter Lilly, da hun fik en lakrids galt i halsen, og Tina Lund øjeblikket måtte ude førstehjælp.

Tina Lund var selvsagt forskrækket over den frygtelige episode med datteren, som hun, meget berørt af situationen, deler med sine mere end 111.000 følgere på Instagram:

- Jeg fik simpelthen et kæmpe chok i dag, og det kan jo ske for alle. Jeg troede bare aldrig, det ville ske for mig, fortæller Tina Lund i Instagram-videoen.

- Jeg var alene hjemme med Lilly, og jeg havde givet hende en lakrids, og det havde jeg jo tænkt, hun er jo snart fire, hun kunne godt spise en lakrids. Hvilket jo nok er noget det dummeste, jeg nogensinde har gjort.

Tina Lund forklarer, hvordan datteren pludselig ikke kunne få vejret, og hvordan hun heldigvis kunne gøre brug af den førstehjælp, hun tidligere lærte i børnenes vuggestue i Dubai.

Lilly kom hurtigt om på maven, mens den skræmte mor bankede sin datter blødt på ryggen, indtil lakridsen kom op.

Det er en tydeligt berørt Tina Lund, der fortæller om den voldsomme episode:

- Jeg var lige ved at tude, jeg blev simpelthen så forskrækket, og Lilly var sådan lidt rundt på gulvet, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter videoen …

Herefter kommer Tina Lund med et råd:

- Min pointe er bare: jeg troede aldrig, det ville ske for mig – vitterligt ikke. Jeg troede ikke det her, det er noget, man hører om, men det er ikke noget, der sker.

- Hvis I har mulighed for det, så tag, du ved, undervisning i førstehjælp, siger hun og glæder sig selvsagt over, at hun kunne hjælpe sin datter.

Tina Lund bor til dagligt i Dubai, men midt i coronakrisen har hun og familien valgt at vende snuden hjem mod Danmark.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close