Kendte2. december 2019

Tina Dickow tager en slapper

Den populære sanger Tina Dickow trækker stikket efter en periode med meget arbejde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tina_dickow_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Tina Dickow kan se tilbage på et 2019, der har stået på en hulens masse arbejde, men det skal der laves om i det kommende år.

Det fortæller den populære sanger til Ekstra Bladet, da hun var dukket op til premieren på "Frost 2", hvor Dickow selv har lagt stemme til en af karaktererne.

Her fortalte solisten, at hun vil bruge mere tid på at nyde sine børn.

- Jeg skal nyde mine børn og tage den lidt mere med ro, end jeg har gjort i dette år, hvor der har været mange koncerter. Næste år er der stort set ingen. Det bliver nyt, sagde Tina Dickow til avisen.

Selvom stjernen vil skrue gevaldigt ned for arbejdet, så vil hun stadig skrive sange. 


- Men der skal skrives en masse. Jeg har nogle konkrete ting, der skal skrives, lød det fra sangeren.

Tina Dickow er mor til tre børn.

Sponsoreret indhold