Timothée Chalamet køber luksusvilla af kendismodel

Man må i den grad sige, at Timothée Chalamet er blevet en stor stjerne i Hollywood.
Den 26-årige skuespiller har efterhånden været med i en lang række storfilm, hvilket har sikret ham en formue på 25 millioner dollars.
Og nu har han kastet en del af pengene efter et nyt hjem.
Den unge filmstjerne har nemlig købt sig en luksusvilla i Beverly Hills, som indtil nu var ejet af kendismodellen Kate Upton og hendes mand, baseballspilleren Justin Verlander.
Det skriver Realtor.com.
Ifølge mediet er det luksuriøse hjem på 513 kvadratmeter, og der hører både en dejlig pool og en lækker tennisbane med.

Kate Upton og Justin Verlander havde i første omgang sat villaen til salg for 11,7 millioner dollars, men Timothée Chalamet slap afsted med at betale 10,9 millioner dollars.
Et beløb, der svarer til omtrent 77,5 millioner danske kroner.
Selvom Kate Upton og hendes baseball-mand ikke fik, hvad de havde bedt om i første omgang, så behøver de ikke at gå triste i seng.
De gav nemlig kun selv 5,3 millioner dollars for hjemmet tilbage i 2016, og dermed har de altså solgt det for over det dobbelte.

Villaen i Beverly Hills er efterhånden vant til at have kendte rendende.
Inden Kate Upton og Justin Verlander købte det, var det nemlig ejet af den berømte saxofonist Kenny G, som solgte det til den tidligere tennisstjerne Pete Sampras.
Ifølge Realtor.com er villaen bygget i 1970'erne og har fire soveværelser og 4,5 badeværelser.
Den har et åbent køkken, en vinkælder og en hjemmebiograf.

Dermed har Timothée Chalamet nok at give sig til, hvis han bliver træt af sin pool eller tennisbane. Hvis han overhovedet har tid.
Den unge skuespiller har nemlig rygende travlt med sin karriere og er for nyligt blevet nomineret til en Oscar for sin rolle i filmen "Call Me By Your Name".
Han har desuden medvirket i storfilm som "Dune", "Little Women", "The French Dispatch" og "Don't Look Up", ligesom han er i fuld gang med at optage "Dune: Part 2" og "Wonka".