Kendte18. februar 2020

Timberlakes hårde start på karrieren: De kastede urin efter mig

Popstjernen Justin Timberlake beskriver stadig en bestemt aften i Toronto som 'traumatiserende'
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/justintimberlake_diorhomme.jpg
 Foto: All Over Press

Da *NSYNC i 2002 gik i opløsning, skulle frontfigur Justin Timberlake finde sine egne ben som soloartist - hvilket betød, han måtte gå gennem lidt af hvert.

Sådan fortæller popstjernen i et nyt interview med talkshow-værten Graham Norton.

Under en støttekoncert, hvor teenage-idolet i 2003 var en del af et imponerende line-up bestående af The Rolling Stones og AC/DC, blev der kastet flasker med en helt særlig væske efter ham.

- Vi kom på scenen og pludselig fra de to rækker .. af i alt en halv million mennesker, blev flasker med urin kastet på scenen. Det var ikke altid 'good times' for mig, fortæller Justin Timblerlake om tiden.

Han fortæller desuden i talkshowet, at han stadig har et traume efter Toronto-koncerten i 2003.

Den 39-årige popstjerne fortæller videre, at han længe forsøgte at undgå at blive ramt af flaskerne med det ulækre indhold, hvorefter han til sidst trak sig tilbage og tog plads bag klaveret.

Kort efter Timberlakes optræden med kæmpehittet 'Senorita' kom der pludselig ikke længere flasker med urin flyvende mod scenen.

Der var ifølge Timberlake selv en konsekvens af én af to ting:

- Enten gik det op for mig, at jeg ville blive stående uanset hvad. Eller også løb de tør for tis.

Sponsoreret indhold