Kendte21. december 2023 (opd. 21. december 2023)

Tilfreds Dennis Knudsen: Håber, det er bevist, jeg ikke er et ondt menneske

Det var en lettet frisør, der forlod retten i Aarhus, efter at have modtaget sin dom for en nedsmeltning i Aarhus havn tidligere i år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Dennis Knudsen er en lettet mand, efter at han er sluppet for fængsel og ikke blevet kendt skyldig i grov vold.
 Video: René Schütze

- Alt i alt er jeg rigtig rigtig glad, men stadigvæk ked af min situation.

Sådan sagde en tydelig lettet Dennis Knudsen, efter at retten i Aarhus torsdag har vurderet, at han ikke er skyldig i grov vold.

I stedet er han kendt skyldig i forsætlig fareforvoldelse og vanvidskørsel.

Derfor kan han undgå fængsel, hvis han ikke gør noget strafbart det næste år.

- Jeg er glad for, at jeg ikke dømt som voldsmand, og at jeg ikke skal i fængsel, og at jeg ikke skal have samfundstjeneste.

- Jeg håber, at jeg har kunne bevise, at jeg ikke er et ondt og voldsomt menneske, der ønsker at gøre nogen fortræd, lød det fra den vindblæste frisør.

Dennis Knudsen beskriver selv sin havnestunt som en nedsmeltning, da han i juli ødelagde to færgebomme, rev tre computerskærme på gulvet og ramte en færgemedarbejder med kølerhjelmen. I bilen sad hans tre børn.

Selv om kendisfrisøren altså ifølge sig selv altså er blevet renset for voldsanklager, beklager han stadig dybt, at hændelsen overhovedet fandt sted.

- Jeg fortryder det rigtig meget. Det er stadig dybt beklageligt og det skal ikke ske igen

Det kan da også blive svært at gentage miseren, den kommende tid, da Dennis Knudsen er blevet frakendt førerretten i et år, mens hans Audi Q7 er konfiskeres.

Sponsoreret indhold