Tilbage på skærmen: Esben Bjerre og Peter Falktoft med i nyt program

LÆS OGSÅ: Afslørende papirer: Derfor er Esben Bjerres firma gået konkurs
Esben Bjerre og Peter Falktoft eller Mads Steffensen og Flemming Møldrup?
Det er de to medie-duoer, som seerne blandt andet kan se konkurrere mod hinanden i det nye program "Verdens Vildeste Race", der bliver sendt på Kanal 5 og HBO Max til efteråret.
Her skal der dystes på fem ruter i fem forskellige lande. På hver rute er det to nye kendis-hold, der kæmper mod hinanden.
For førnævnte kendisser går turen fra Rovaniemi i Finland til Lofoten i Norge.
- Vi har glædet os til at præsentere det sprudlende cast af kendte danskere, der har sagt ja til at tage kampen op i Verdens Vildeste Race. Med humor og gåpåmod kaster de sig ud i et hæsblæsende eventyr – og vi tør godt love, at seerne kan se frem til en medrivende rejse fyldt med spænding, grin og godt selskab, siger Kristian Rosasco, Programdirektør hos Warner Bros. Discovery i Danmark.
De otte andre kendishold i programmet er:
Margrethe Vestager og Connie Nielsen.
Christian Fuhlendorff og Lasse Rimmer.
Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana Coster-Waldau.
Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen.
Philip Gehl og Anders Gehl Larsen.
Elisa Lykke og Anne-Louise Hassing.
Troels Lyby og Simi Jan.
Anders Breinholt og Jakob Riising.
LÆS OGSÅ: Afslørende papirer: Derfor er Esben Bjerres firma gået konkurs