Kendte2. januar 2024

Tilbage bag rattet: Mathilde Gøhler har fået kørekort - igen

I over et år har Mathilde Gøhler ikke haft et gyldigt kørekort, efter hun fik frataget førerbeviset i november 2022. Nu kan topmodellen igen køre lovligt
Mathilde Gøhler
Mathilde Gøhler må nu igen køre bil.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: HER ER MATHILDE GØHLERS NYE KÆRESTE

Mathilde Gøhler har i over et år måtte nøjes med offentlig transport, taxa eller passagersædet, når hun skulle rundt i landet.

I november 2022 blev hun nemlig idømt et kørselsforbud.

Det skete, fordi hun i maj 2021 blev opdaget i at tale i mobiltelefon, mens hun kørte ned ad Gothersgade i København.

Kørselsforbuddet betød, at Gøhler først igen måtte køre bil, når hun har gennemgået obligatorisk undervisning og har bestået en teori- og køreprøve.

Det har Mathilde nu endelig fået gjort.

Det kan man se på TikTok, hvor køreskolen Alliance Trafikskole har delt en video af den danske topmodel med sit nye kørekort.

Her viser Mathilde stolt sit generhvervede førebevis frem.

Udover kørselsforbuddet blev Gøhler i 2022 også idømt en bøde på 1500 kroner.

Du kan se videoen her:

Sponsoreret indhold