Kendte13. september 2021

"Til middag hos" er tilbage: Se første klip fra den nye sæson

Kendte danskere er endnu en gang klar til at byde indenfor i deres private hjem, og årets sæson byder en lang række spændende navne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Til middag hos" er endelig tilbage, og der er masser at glæde sig til.

Årets værter kæmper benhårdt for at imponere deres gæster, når en lang række kendte danskere endnu en gang byder indenfor i deres private hjem, hvor den står på både hjemmelavet middag, gak og løjer og ikke mindst masser af dybe samtaler.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/abc05320_0.jpg
 Foto: NENT Group

Foto: NENT Group

Den nye sæson af det populære tv-program byder blandt andet på både gæster som "Familien fra Bryggen"-darlingen Geggo, den forhenværende chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen, forsidefruerne Gunnvør og Karina, Stephanie fra "Årgang 0" og "Sommerdahl"-skuespilleren Laura Drasbæk.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/abc06469.jpg
 Foto: NENT Group

(Foto: NENT Group)

Da 25-årige popstjerne Bro åbner dørene til sit hjem, fortæller han sine gæster om, hvordan han har kæmpet med både angst og berømmelse.

- Det med at blive kendt så hurtigt, det ændrer noget ved en. Jeg fik så meget angst på et tidspunkt, fortæller den unge popstjerne Bro, da det er hans tur til at servere middag.

- Jeg turde ikke gå ud fra min egen lejlighed.

"Sommerdahl"-skuespilleren Laura Drasbæk går også ned i de seriøse emner og fortæller åbent sine gæster om, hvordan hun mistede sin far.

- Han kunne ikke finde sin vej, og han drak. Så da han døde, var jeg på en eller anden måde lettet, siger hun.

Alt tyder dog på, at det ikke kun bliver alvorlig snak, og seerne kan blandt andet se frem til at opleve komikeren Daniel Hoff få svar på, om det nu også er Poul Madsens barnebarn, der svinger i babygyngen eller ej.

Den nye sæson af "Til middag hos" har premiere den 27. september på Viaplay og TV 3.

Se det første klip fra årets "Til middag hos" her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold