Kendte15. september 2021

”Tiger King”-stjerne Erik Cowies død tager vild drejning

Den kun 53-årige tidligere Netflix-stjerne blev fundet død i sin kammerats lejlighed forrige uge
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I sidste uge lød det fra de amerikanske myndigheder, at den kun 53-årige tidligere dyrepasser fra Joe Exotics katte-park, Erik Cowie var fundet død.

Ifølge flere medier var der umiddelbart intet mistænkeligt ved dødsfaldet. Siden er det dog kommet frem, at der blev fundet en flaske vodka ved Cowies side.

Noget der ikke umiddelbart kom bag på Cowies tidligere arbejdsgiver, og nu fængslede, Joe Exotic, som hurtigt udtalte, hvordan han mente, Cowie ”fik, hvad han fortjente”, og at han havde ”et svært alkoholmisbrug”.

Men trods Exotics kontante udmelding, så er dødsårsagen altså endnu ikke offentliggjort. Muligvis på baggrund af Cowies manglende familiemedlemmer, der derfor ikke kan sørge for, at Cowies lig bliver afhentet hos retsmedicineren.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/erik_cowie.jpg
 Foto: YouTube/Netflix

Erik Cowie blev kun 53 år gammel. Foto: YouTube/Netflix

Og ind i billedet træder derfor nu Jeff Lowe – Joe Exotics tidligere samarbejdspartner, der overtog dyeparken efter Exotics anholdelse.

Det gik galt mellem Jeff Lowe og Joe Exotic

De to store katte-elskere mødte hinanden tilbage i 2015, da Lowe spurgte Exotic om gode råd i forbindelse med et køb af en zoologisk have i Colorado.

I stedet formåede Exotic at overbevise Lowe om at investere i hans kattepark. Jeff Lowe og hans kone, Lauren endte med at overtage parken i 2018, da Exotic endte bag tremmer.

Kort tid efter gjorde Lowe det klart, at han ikke ønskede at hjælpe Exotic, efter fund af flere ’forstyrrende’ ting i parken. Herunder videodokumentation for, hvordan Exotic behandlede sine dyr.

Til TMZ udtaler Lowe, at han ikke ønsker, Cowie skal begraves et ukendt sted, blot fordi han ingen familie har, hvorfor han i stedet vil sørge for at give ham en ordentlig begravelse.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/tigerking_murdermayhemandmadness_limitedseries_episode2_00_34_27_04_r.jpg
 Foto: Netflix

Jeff Lowe overtog Joe Exotics park, da han blev anholdt for at have hyret en lejemorder til at gøre en ende på livet for Carole Baskin. Foto: Netflix

Ifølge det amerikanske medie har den udskældte store katte-ejer Jeff Lowe planer om at få Cowie kremeret, og efterfølgende holde en mindeceremoni for ham i hans zoo i Thackerville, Oklahoma.

Lowe overvejer desuden at streame mindehøjtideligheden fra sin Facebook-side, så fans over hele verden har mulighed for at følge med.

Det tyder dog ikke på, at Exotic ønsker at følge med fra fængslet.

Sponsoreret indhold