Kendte19. juli 2020

Tiffany Haddish er skaldet

Den amerikanske komiker tog en drastisk beslutning og klippede alt sit hår af. Nu viser hun det færdige resultat frem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega609004_017.jpg
 Foto: MEGA

Skuespilleren og komikeren Tiffany Haddish tog for nogle uger siden en drastisk beslutning under en Instagram Live-session. Hun synes nemlig, at det ville være det helt rigtige tidspunkt til at klippe alt sit hår af - og det gjorde hun så.

Nu viser den 40-årige Hollywood-komiker så langt om længe resultatet frem - og ja: Hun er helt skaldet.

- Elsker bare mit nye look, tænkte jeg ville dele med jer allesammen. Den bedste del er, at når vand rammer mit hoved, så føles det som kys fra Gud, lyder de begejstrede ord fra Tiffany Haddish, der har delt et billede af sit nye, skaldede look på Instagram.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

"Girls Trip"-skuespilleren klippede de lange lokker af med en stor saks, og det hele foregik til stor fornøjelse for Tiffanys følgere, der dog endte med at udtrykke bekymring for stjernen.

Ifølge dem klipper man nemlig ikke bare lige sit hår af, medmindre man selvfølgelig har fået episk coronakuller. Men det har Tiffany bestemt ikke. Det forklarer hun i hvert fald i en Instagram-video, som hun efterfølgende delte med sin følgere.

- Hvorfor er det, at når en kvinde beslutter sig for: "Hey, jeg vil se min hovedbund", så har hun et psykisk problem? Der er ikke noget galt med min hjerne, folkens.

- Jeg har bogstaveligt talt snakket om det her i årevis.

- Alle, der kender mig, ved, at jeg har talt om det her i lang tid, okay?, lød det for et par uger siden fra komikeren.

Sponsoreret indhold