Kendte28. december 2021

Tidligere Playboy-model og Baywatch-skuespiller arresteret: Slog ældre herre på flyrejse

Den tidligere Playboy-model Patricia Cornwall måtte betale 20.000 i kaution efter at være blevet anholdt i forbindelse med en flyrejse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bedre_maaske_0.png
 Foto: Instagram/ado0o0o

En video, der er nået vidt og bredt ud på internettet, viser den tidligere model og Baywatch-skuespiller Patricia Cornwall slå en ældre herre.

Cornwall - der også er kendt under navnet Patty Breton - var med på den korte indlandsrute fra Tamba til Atlanta, da hun kom i karambolage med senioren.

På videoen kan man høre de to personer skændes, dog er det ikke helt klart om hvad. Tydeligt er det, at de to personer ikke er enige.

- Du er ikke Rosa Parks

Ifølge New York Post var Patricia Cornwall blevet fanget bag madvognen efter et toiletbesøg.

Da hun forsøgte at komme forbi vognen efterfølgende, blev hun bedt om at finde en fri plads bag vognen, indtil den var kørt igennem flyet.

Det var den tidligere model tilsyneladende ikke tilfreds med, for hun spurgte ironisk flypersonalet, om hun var Rosa Parks.

Det faldt den ældre herre for brystet, og han gjorden Cornwall opmærksom på, at hun hverken var sort, på en bus eller i Alabama. Herefter skulle skænderiet mellem de to været opstået.

Artiklen fortsætter under billedet

20.000 dollar i kauktion

Konflikten mellem de to personer blev først stoppet, efter at Patricia Cornwall havde nået både at slå og angiveligt også spytte på manden, der til gengæld nåede at kalde hende en "bitch" op til flere gange.

Cornwall blev anholdt efter landingen i Atlanta, men er senere blevet løsladt efter at have betalt 20.000 dollar i kaution.

Patricia Cornwall havde flere små tv-roller i 1990'erne. Her var hun blandt andet med i en episode af "Baywatch" ligesom at hun også nåede at have en mindre rolle i serien "Married with children".

Derudover nåede hun at være med i to Playboy-videoer i samme årti.

Sponsoreret indhold